Når lægen har sendt en henvisning, kan det føles som om, sagen nu ligger uden for dine hænder. Men hvad sker der egentlig bagefter? Hvor lang tid går der, før du hører noget, og hvad kan du selv gøre i mellemtiden? Her får du et overblik over, hvordan processen typisk forløber – fra henvisningen bliver sendt, til du står med en tid i hånden.

Fra lægens system til hospital eller klinik

Når din praktiserende læge sender en henvisning, sker det elektronisk gennem et fælles sundhedssystem. Henvisningen går direkte til det hospital, den speciallæge eller klinik, som lægen har vurderet, er relevant for din situation. Du får som regel ikke selv en kopi, men du kan se henvisningen på sundhed.dk under “Mine henvisninger”.

I nogle tilfælde vælger lægen et specifikt sted, mens du i andre selv kan vælge, hvor du vil undersøges eller behandles. Det afhænger af, hvilken type henvisning der er tale om, og om der er frit sygehusvalg.

Ventetid og visitation

Når henvisningen er modtaget, bliver den vurderet af det sted, den er sendt til. Det kaldes visitation. Her ser en sundhedsfaglig person på, hvor hurtigt du skal have en tid, og om henvisningen indeholder de nødvendige oplysninger.

• Hvis alt er i orden, får du en indkaldelse med en tid – enten med det samme eller efter nogle uger, afhængigt af ventetiden.
• Hvis der mangler oplysninger, kan klinikken kontakte din læge for at få supplerende information.
• I visse tilfælde kan du blive henvist videre til et andet sted, hvis det vurderes, at de bedre kan hjælpe dig.

Ventetiden varierer meget. Nogle specialer har få ugers ventetid, mens andre kan have flere måneders. Du kan se aktuelle ventetider på ventetider.dk, som opdateres løbende.

Din ret til at vælge – og til at få hurtigere behandling

Som patient har du ret til frit sygehusvalg. Det betyder, at du som udgangspunkt selv kan vælge, hvilket offentligt hospital du vil undersøges eller behandles på. Hvis ventetiden overstiger 30 dage, har du desuden ret til udvidet frit sygehusvalg, hvor du kan vælge et privat hospital, som har aftale med det offentlige.

Det kræver dog, at der foreligger en gyldig henvisning, og at behandlingen er en del af det offentlige tilbud. Du kan altid spørge din læge eller patientvejlederen i din region, hvis du er i tvivl om dine muligheder.

Hvad du selv kan gøre i mellemtiden

Mens du venter på at blive indkaldt, kan du selv følge med i processen:

• Tjek din e-Boks jævnligt – indkaldelser og beskeder fra hospitaler sendes som regel digitalt.
• Log ind på sundhed.dk for at se status på din henvisning.
• Kontakt stedet, hvis du ikke har hørt noget efter et par uger – især hvis du er i tvivl om, hvor henvisningen er sendt hen.
• Tal med din læge, hvis dine symptomer ændrer sig, eller du får det værre, mens du venter. Lægen kan i nogle tilfælde rykke for svar eller ændre prioriteringen.

Det kan også være en god idé at forberede dig mentalt og praktisk på det kommende forløb – fx ved at samle tidligere journaler, skrive spørgsmål ned eller planlægge transport, hvis du skal langt.

Når du får indkaldelsen

Når du modtager en indkaldelse, står der, hvor og hvornår du skal møde, og hvad du eventuelt skal forberede. Læs brevet grundigt – nogle undersøgelser kræver faste, medicinpause eller særlige forholdsregler.

Hvis tidspunktet ikke passer, kan du som regel ændre det via hospitalets selvbetjeningsløsning eller ved at ringe til afdelingen. Husk dog, at en ændring kan betyde længere ventetid.

Hvis du bliver afvist eller ikke får svar

I sjældne tilfælde kan en henvisning blive afvist – fx hvis den ikke passer til afdelingens speciale, eller hvis der mangler oplysninger. Du får da besked, og din læge kan sende en ny henvisning et andet sted hen.

Hvis du slet ikke hører noget, og der er gået mere end et par uger, bør du kontakte din læge eller patientvejlederen i din region. De kan hjælpe med at finde ud af, hvor henvisningen befinder sig, og hvad næste skridt er.

Læs også:

Når sygdom ændrer perspektivet: At finde nye prioriteter i livet

Læge

En sygdomsperiode kan vende op og ned på hverdagen – men også give anledning til refleksion og forandring. Artiklen undersøger, hvordan mennesker finder mening, styrke og nye prioriteter, når helbredet udfordres, og livet får et nyt perspektiv.

Dårlig søvn uden stress – sådan bevarer du roen, når du sover dårligt

Læge

Søvnløse nætter kan ramme alle – men det behøver ikke føre til stress og bekymring. I denne artikel får du indsigt i, hvorfor dårlig søvn er helt normalt, og hvordan du kan bevare roen, skabe gode rammer for hvile og håndtere træthed på en sund måde.

Forbered dig på en god samtale med lægen: Sådan får du mest ud af din dialog

Læge

En samtale med lægen kan være afgørende for din behandling og tryghed. Med den rette forberedelse kan du gøre mødet mere effektivt, stille de rigtige spørgsmål og sikre, at du og lægen forstår hinanden. Her får du praktiske råd til, hvordan du får mest muligt ud af dialogen.

Når behandlingen føles tung: Råd til at passe på dig selv undervejs

Læge

Når sygdomsforløbet føles tungt, kan det være svært at finde overskud til sig selv. Denne artikel giver dig konkrete råd til, hvordan du kan passe på både krop og sind undervejs – og minde dig om, at egenomsorg er en vigtig del af helingen.

Et system, der kræver tålmodighed – men også giver rettigheder

For mange patienter kan ventetiden føles lang og uvis. Men det danske sundhedssystem bygger på faste procedurer, der skal sikre, at alle får den rette behandling i den rigtige rækkefølge. Samtidig har du som patient klare rettigheder – både til information, frit valg og hurtigere behandling, hvis ventetiden bliver for lang.

At kende processen kan gøre ventetiden lettere at håndtere – og give dig en følelse af kontrol, selv når du venter på, at systemet arbejder videre.